Husorden

Er der noget, du er i tvivl om, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 63217096 eller post@seva.dk.

Her kan du læse mere

Lejer skal hurtigst muligt anmelde enhver fejl eller skade der måtte opstå i lejemålet.

Der må kun benyttes toiletpapir i toiletkummen og intet som kan tilstoppe afløbet må kastes i toiletkummen.

Riste og afløb renses jævnligt for hår og sæberester, så vandet frit kan passere (køkkenvask, håndvask, bruserist).

Efter benyttelse af brusebadet, skal vægge og gulv tørres af, så der ikke findes vand eller sæberester, da gl. sæberester, kalk m.v. er meget svære at fjerne efterfølgende. Kalk- og sæberester giver anledning til påtale ved fraflytning.

Lejer skal sørge for at rengøre / rense filter i emhætte efter behov.

Lejer skal sørge for rengøre / rense ovn og komfur efter behov.

Evt. angreb af skadedyr skal straks anmeldes til udlejeren.

Det er ikke tilladt at opstille nogen former for antenner, paraboler uden udlejers skriftlige tilladelse. Såfremt man for egen regning ønsker installation af f.eks. telefon/internetforbindelse, kabel-TV el. lign, hvor der skal monteres ting på ejendommen, må dette kun ske efter godkendelse fra udlejer og efter dennes anvisninger.

Hvis der findes tekniske installationer i lejemålet, der ikke er nævnt under §9, tilhører disse ikke udlejer. Udlejer har derfor ikke pligt til at vedligeholde eller udskifte disse installationer. Udlejer påtager sig heller ikke noget ansvar for, om de pågældende installationer kan bruges eller er lovlige.

Såfremt en eller flere nøgler til lejemålet bortkommer er lejer pligtig til at orientere SEVA ApS herom. Omkodning af cylinder / udskiftning af cylinder i lejemålet samt evt. fællesarealer betales af lejer. 

Benyttelse af radio, TV, musikanlæg, musikinstrumenter, diverse støjende maskiner og lignende, skal ske under hensyn til de øvrige beboere og skal undgås i tiden 22.00-07.00. Vaskemaskiner og andre tekniske hjælpemidler i husholdningen skal installeres således, at de ikke ved støj eller på anden måde er til gene for ejendommen eller dens beboere. Brug af boremaskiner og andet støjende værktøj må ikke finde sted mellem kl. 20.00 og 08.00. Beboerne er i enhver henseende forpligtet til at benytte det lejede samt fællesarealer på en måde, der ikke virker generende for de øvrige beboere.

Det er IKKE tilladt at holde husdyr eller smådyr og få besøg af dyr. 

Lejer skal sørge for at lejemålets vinduer bliver pudset såvel inde som ude efter behov. Der må i lejemålets vinduer kun benyttes gardiner, rullegardiner, persienner og lign., som er beregnet hertil. Der må eksempelvis ikke hænges tæpper eller lagner op for vinduerne.

Der henvises altid til lejekontrakten for at finde de bindende forpligtelser, da disse kan afvige fra lejemål til lejemål.