Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål fra vores lejere. Hvis du ikke finder det, du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte os.
Hvis du har fået tilbudt en lejlighed, skal du som det første læse og underskrive den tilsendte lejekontrakt. Derefter skal du betale depositum, eventuel forudbetalt husleje og den første måneds husleje. Den forudbetalte husleje kan bruges som betaling for den sidste måned af lejeperioden, når du fraflytter lejligheden.
Når betalingen er modtaget, vil du blive inviteret til et indflytningssyn, hvor lejlighedens stand gennemgås, og du får udleveret nøglerne.
For at du som lejer undgår et gebyr opfordrer vi altid til at du tilmelder betaling af huslejen til PBS.
Dette gør du ved benytte oplysningerne på dit første indbetalingskort.
Hvis du efter indflytning opdager fejl eller mangler i lejemålet, som bør registreres eller udbedres, har du 14 dage til at informere os. Dette kan gøres via e-mail på post@seva.dk eller ved at kontakte den ansvarlige ejendomsadministrator. Vedhæft meget gerne billeddokumentation.
Som udgangspunkt har du en opsigelsesfrist på løbende måned plus 3 måneder, medmindre andet er aftalt. Opsigelsen skal sendes skriftligt til post@seva.dk eller den ansvarlige ejendomsadministrator.
Efter opsigelsen vil du blive indkaldt til et fraflytningssyn, hvor lejemålets stand gennemgås, og en fraflytningsrapport udarbejdes. Samtidig afleverer du nøglerne. Fraflytningssynet skal afholdes senest 14 dage før opsigelsesperiodens udløb.
Hvis en lejer hos SEVA undlader at betale huslejen til tiden, vil SEVA sende en første rykker – også kaldet en påkravsskrivelse – sammen med et rykkergebyr.
Skulle betalingen stadig udeblive, vil SEVA efter cirka 15 dage udsende et brev, hvor lejekontrakten ophæves. Lejeren får herefter en frist til at flytte ud af boligen.
Hvis lejeren fortsat ikke forlader boligen og afleverer nøglerne inden fristens udløb, vil SEVA tage sagen videre til fogedretten. Dette sker normalt inden for en uge. Fogedsagen resulterer som oftest i, at lejeren bliver udsat af lejemålet.